Spilbaseret læring og gamification
Gamification lægger spilelementer på en opgave, der ikke er et spil. Spilbaseret læring gør selve læringen til et spil. Begge kan hjælpe elever med at øve mere, huske mere og holde ud længere. De er ikke samme metode, og de er ikke magi. Forskningen siger, at det hjælper, når det støtter motivation, ikke når det bare lægger point oven på et arbejdsark.
Hvad gamification er
Gamification tager en aktivitet, der allerede findes (lektier, repetition, en quiz), og lægger spildesign på: point, niveauer, fremgang, feedback, nogle gange en historie eller en social loop. Indholdet er det samme. Rammen ændrer sig. Eleven svarer stadig på spørgsmål fra kapitlet. Loopen føles mere som leg.
Hvad spilbaseret læring er
Spilbaseret læring lægger indholdet inde i et spil. Eleven spiller, og spillet er øvelsen. Spørgsmålene er ikke et lag oven på et spil. De er det, du gør i spillet. Det er et andet designproblem: spillet skal bære pensum, ikke pynte det.
Forskellen der tæller
Gamification: samme opgave, spilelementer rundt om.
Spilbaseret læring: spillet er opgaven.
En streak i en flashcard app er gamification. Et sæt, du spiller som et rigtigt spil, er spilbaseret læring. Mange produkter blander begge. Det er fint. Det nyttige spørgsmål er, om eleven tænker på stoffet, eller bare jager et mærke.
Hvorfor det kan hjælpe: selvbestemmelsesteori
Deci og Ryans selvbestemmelsesteori (SDT) siger, at folk lærer bedre, når tre grundlæggende behov bliver mødt:
Autonomi. Jeg valgte det her, eller jeg kan se, hvorfor det er mit at gøre.
Kompetence. Udfordringen er svær nok til, at jeg prøver, og jeg kan se, at jeg bliver bedre.
Tilhørsforhold. Jeg gør det ikke alene i et vakuum. En lærer, en forælder, en klasse eller et delt sæt betyder noget.
Når de behov støttes, bliver motivationen oftere indre. Eleverne bliver, fordi de mestrer det, og det føles som deres, ikke fordi nogen presser. Når behovene blokeres (intet valg, ingen feedback, ingen fremgang), slides selv et sjovt skal af.
Det er designtesten. Point, der styrer eleven, kan svække autonomi. Feedback, der viser fremgang, kan støtte kompetence. Et sæt læreren har gennemgået og delt kan støtte tilhørsforhold. SDT handler ikke om at få skolen til at se ud som et spil. Det handler om kvaliteten af motivationen under spillet.
Kilder: Deci og Ryan (1985); Ryan og Deci (2000, 2017).
Hvad forskningen siger: Sailer og Homner
Sailer og Homner (2020) lavede en metaanalyse af gamification og læring i Educational Psychology Review. I studierne de tog med havde gamification små, signifikante positive effekter på:
Kognitive udfald (hvad eleverne kan): Hedges g = 0,49
Motivation (om de vil fortsætte): g = 0,36
Adfærd (hvad de faktisk gør): g = 0,25
Den kognitive effekt holdt i de mere rigorøse studier. Motivation og adfærd var mindre stabile, når de kun så på de stærkeste designs. Altså: gamification kan hjælpe folk med at lære. Det er ingen garanti for motivation eller vaner. Designet tæller.
Det der hjalp mere, i deres moderatoranalyser:
Spilfiktion: en historie eller legeramme rundt om opgaven, ikke kun point.
Social interaktion: andre mennesker i loopen.
Konkurrence sammen med samarbejde: spil mod og med andre, ikke kun en ensom high score.
De skriver også, at vi stadig ikke helt ved, hvilke ingredienser der driver de kognitive gevinster. Brug fundene. Overdriv dem ikke.
Kilde: Sailer, M., og Homner, L. (2020). The gamification of learning: a meta-analysis. Educational Psychology Review, 32, 77-112. https://doi.org/10.1007/s10648-019-09498-w
Gevinster, hvis det er gjort for læring
Mere øvelse. Elever færdiggør flere opgaver, når loopen er kort og læsbar.
Tydeligere feedback. Rigtigt eller forkert her og nu støtter kompetence. Et stille ark gør det ikke.
En grund til at prøve igen. Spil gør et nyt forsøg normalt. Der sætter hukommelsen sig.
Samme indhold, flere indgange. Quiz, kort og et spil kan pege på ét kapitel.
Gevinsten er ikke "sjov i stedet for skole". Gevinsten er mere nyttig tid på stoffet, med motivation der kan holde længere end første økt.
Sådan bruger Questverse det her
Questverse starter med det materiale, du allerede har: en PDF, noter, et link eller et billede. Det sæt bliver quizzer, flashcards og spil. Lærere og forældre gennemgår det først. Indholdet forbliver dit. Legen er måden, eleverne møder det på.
På platformen på questverse.app opretter og redigerer du sættet. Elever kan tage quizzen, øve kort eller spille. Det er spilbaseret læring oven på rigtigt pensum, plus let gamification i øvelsesloopen (prøv igen, point, kort feedback). Gennemgangen er autonomi for den voksne. Fremgang eleven ser er kompetence.
I StudyBlast er det samme sæt et spil på iPhone. Du spiller spørgsmålet. Du sætter ikke arket ind i en chatbot. Spillet er studiet. Ét sæt, lavet én gang, spillet som et spil på telefonen.
Senere titler i Questverse familien skal holde den regel. Nye måder at spille på. Samme konto. Samme gennemgåede sæt. Spillet ændrer sig. Kapitlet behøver ikke bygges om.
SDT er filteret: hjælper det her eleven med at vælge arbejdet, føle at hen mestrer det, og holde kontakten med en rigtig klasse eller et hjem? Sailer og Homner er advarslen: små gevinster er ægte, og de afhænger af fiktion, social leg og design, ikke af at klistre et mærke på en PDF.
Kilder
Deci, E. L., og Ryan, R. M. (1985). Intrinsic motivation and self-determination in human behavior. Plenum.
Ryan, R. M., og Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 55(1), 68-78.
Ryan, R. M., og Deci, E. L. (2017). Self-determination theory: Basic psychological needs in motivation, development, and wellness. Guilford Press.
Sailer, M., og Homner, L. (2020). The gamification of learning: a meta-analysis. Educational Psychology Review, 32, 77-112. https://doi.org/10.1007/s10648-019-09498-w